Job hos Sven Bech A/S


Medarbejdere til kloakarbejde – rørlægning eller foring

Landskabsentreprenør Sven Bech A/S

- Gentofte

Vil du arbejde for Danmarks ældste anlægsgartner, hvor der er gode, ordentlige arbejdsforhold? Uanset om du laver rørlægning eller strømpeforing, får du friheden til at planlægge dine dage selv.

Sven Bech – Danmarks mest erfarne

Hos Sven Bech er vi autoriserede kloakmestre, og der findes ikke den kloakopgave, som vi ikke kan løse. Her har vi nemlig mange års erfaring og et stærkt team af specialuddannet personale, som altid leverer høj kvalitet og service. I dit team får du ca. 25 gode kolleger.

  • Du planlægger selv dagene: Du laver selv aftaler med kunden og kører direkte ud for at løse opgaven. Du kan både arbejde alene eller med et sjak – afhængigt af hvad du har lyst til. Du vil typisk arbejde på forsikringsskader, og du kan vælge imellem at arbejde med:
  • Kloakrørlægning: Du kører ud, laver gravearbejdet, skifter rør og reetablerer fliser, græs eller støbningen.
  • Strømpeforing og partlining: Du kører ud i strømpeforingsbilen og laver forskellige rensnings- og foringsopgaver.
  • Vi har det sjovt og orden i sagerne: Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er en god jargon, og vi behandler hinanden med respekt. Du lærer dine kolleger godt at kende i hverdagene, hvor vi hjælper hinanden. En gang om måneden starter vi morgenen med at hygge og få vendt situationen over en bid morgenbrød.
  • Du kan glæde dig til: gode ansættelsesforhold med både pension og sundhedsforsikring.
    en social arbejdsplads med årlige arrangementer og fredagsgrill.
  • Din erfaring vægter tungest: Du har god praktisk erfaring med kloakarbejde – for du kommer til at løse dine opgaver meget selvstændigt. Du er udadvendt og klar på masser af kundekontakt.

Det er en fordel, hvis du har gennemført rørlæggeruddannelsen – men det er ikke et krav.
Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye medarbejder? Så kan du kontakte Michael Albrechtsen på 39 68 06 55

Send dit CV til os via ma@svenbech.dk. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sitemap - Cookiepolitik
Top